Linedanser

En svær balancegang

“Og hvad har du så lavet så længe, Linedanser?”

Årh jo. Haft flimrende travlt med noget med noget 9. klasses afgangsprøver, noget kæmpefestivitas (mine forældres), noget valgkamp (min mands afdeling) og noget børnefødselsdag (det er jo ikke hver dag man bliver 8, vel?). Og så lige alt det sædvanlige (læs: vasketøj, oprydning, indkøb, afhentning af knægten osv.). Med det resultat at syn, hjerte og hjerne flimrede til et sammensurium af prøvebillede og flatliner kort før målstregen (sommerferiens indtræden), og jeg måtte trække stikket til nogle af de afsluttende begivenheder, så jeg lige kunne genvinde min puls og min sporadiske hukommelse.

Nu er vi en uge inde i sommerferien, og efterhånden har der lagt sig en dejlig ro over krop og sind – når det nu regner kan man jo lige så godt sove længe uden dårlig samvittighed, ikk? Jeg har også fået lavet udendørs yoga mens sønneke hoppede i trampolin, og givet den max gas på skovstierne med min skønne ganger (men sig det ikke til skovfogeden 😀 ).

Endnu har vejret ikke budt op til hængekøjeslængeri eller strandpjaskeri, omvendt har jeg heller ikke haft brug for min vinterjakke. Jeg glæder mig nu alligevel til vinden lægger sig, så jeg kan sidde og pille lidt i mit blomsterbed, mens jeg drikker islatte. Og der er rigeligt at pille i, som det fremgår, så haveterapien er sikret fra nu og de næste mange år 😆

One thought on “Fra prøvebillede til sommerland

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *