Linedanser

En svær balancegang

Nåmen, på denne uges hitliste kan jeg vinge af, at jeg har …

* Vejledt 9. klasse nærmest uafbrudt (føles det i hvert fald som om) fra mandag til onsdag. Megaspændende og skønt at være sammen med de skønne unge mennesker, men der er bare streg bagefter. Men de fik afleveret 😍

* Overværet min søns golftræning. Ja, jeg ved godt at den sæags ellers er forbeholdt mænd i sejlersko og lærredsbukser, der diskurerer om cruise i Middelhavet eller Caribien er at foretrække, men skrumpen elsker sin golf, og den giver ham på forunderlig vis fokus og koncentration – noget, han ellers ikke er udstyret med endeløse baner af. (Og de gamle mænd med deres cruises? Joooo, de var der skam. Hvor tror I jeg fik historierne fra?)

* Fundet indtil flere 4-kløvere. Mens jeg sad bi ved golfbanen 🍀

* Hørt nattergalen ❤️

* Været på skovtur med min ædle ganger ❤️ Sådan en skal også passes og nusses og fodres, så der er ikke tid til så mange sysler ved kærtelyset.

* Drukket morgenkaffe udenfor i solskin INDEN arbejde 🤩

* Konstateret at alt det hesteri har gjort mit bælte lidt større. Altså lige indtil i eftermiddags, hvor klassearrangement i sønnekes klasse lagde en dæmper på dén glæde. I form af buffet. Og chips. (Jeg lærer det aldrig, vel?)

* Overlevet! Altså indtil videre, for ugen er ikke helt slut endnu. Forude venter to dage på outdoormesse samt en 50-års fødselsdag, krydret med lige dele dårlig samvittighed over det jeg har glemt at jeg har glemt.

Halelluja.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *