Linedanser

En svær balancegang

* Der er en første gang for alt. I dag har jeg fx lært at det ikke er særlig nemt at partere et granatæble.

* Jeg kan hugge frosne jordklumper op fra haven. Hvad er din superkræft?

* Har en søn der stadig tror på at Tandløs findes. Ægtigt! For han har jo selv set hvordan rumhelten Andreas Mogensen filmede Tandløs’ plasmadrøn fra rumstationen.

* Jeg lytter for tiden til en podcastserie, der hedder “Detox din hjerne”. En videnskabelig no bullshit gennemgang af hvorfor slankekure og modefænomener som palæo og LCHF ikke virker, og som har som mål at give lytterne et normaliseret forhold til mad. Så sidder de og snakker og snakker om mad (og slik)(og kage) på hele køreturen, og når jeg for enden af køreturen lander på Nettos parkeringsplads, ender det altid med slik. Og chokolade. Og småkager. Hej hej yndlingsbukser.

* I øvrigt er det en rigtig god podcastserie – hvis man altså lige ser bort fra den akutte lækkersult …

* Den der følelse når man kører ind på en tankstation, efter at have vredet de sidste dråber diesel ud af tanken, mens brændstoflampen har blinket og hoppet for vildt de sidste 10 km.

* Vi har fået vores helt eget mudderbad ude på gårdspladsen. I forbindelse med at vi sidste vinter fik gravet (og gravet og gravet) vores vej op fordi nyt kloakrør, skal alle husejere tilsluttes dette nye kloakrør. Lang historie kort, vi far fået gravet store huller i have og gårdsplads, og med frisk jord i overfladen er vejen banet for alletiders ankeldybe mudder for både 2- og 4-benede. Hele vejen fra bilparkering til hoveddør. Og det kostede ikke ekstra.

2 thoughts on “Hverdagsfacetter #2

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *