Linedanser

En svær balancegang

  • Jeg kalder det #1, fordi jeg forventer der kommer flere. Så ved du det.
  • Kender du det der med at man står dér, søndag aften efter deeeejlig ferie, og tænker “NNNNAAAAAJJJJJJ, jeg magter ikk’ arbejde i morgen tidlig!” ? – og så komme på arbejde mandag, og være hovedet fuld af smil inden man når fra parkeringspladsen hen til hoveddøren? Sådan et job har jeg nemlig ❤️
  • Når man har købt en skridttæller til sin søn for at motivere ham til at bevæge sig mere … for så at opdage at han går dobbelt så mange skridt som mig på en dag 😳
  • Manden kommer hjem med et par langærmede cykelbukser (du ved – til de langærmede ben, ikk?) til mig, så jeg ikke skal køre i korte cykelbukser på søndag. Og så forklarer han at det er “dame-edition” – dvs. de har en fin lynlås fra hofte til hofte, hen over rumpetten, så man kan lyne op, når man skal besørge i naturen …

Giver begrebet “smækbukser” en helt ny betydning …

  • Har købt et par hjemmebukser* i størrelse XL, for at konstatere at de er for store. Det er nu i grunden rart.
  • Mangler egentlig også et par nye hjemmesko. Hmm. Det må vente til næste løn.

* Hjemmebukser: Bløde, deforme bukser, man har på derhjemme, og absolut ingen andre steder. Ikke at forveksle med cykelbukser. Eller smækbukser.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *