Linedanser

En svær balancegang

Indtil for ca. 3 år siden, og så en 6-8 år baglæns, havde jeg en rigtig hæslig periode i mit liv, hvor jeg i den grad fik bank med en morgenstjerne på næsten alle fronter. Hvordan jeg kom igennem og om på den anden side kan jeg kun tilskrive særdeles stærke og stædige mennesker i mit liv – mest af alt min mand ❤️

Men en del af pakken i alle de år var utallige ture på operationsbordet (mislykkede graviditeter for det meste), langt flere end jeg kan huske eller opremse på én gang. Hver gang var sorgens og fortvivlelsens gang, og hver gang følte jeg mig helt alene under den store, ubamhjertige operationslampe i loftet. Og hver gang har min mand været ved min side, når jeg vågnede op og i dagene, ugerne efter. På trods af dette har det været en ensom kamp med og mod min krop, som ikke ville makke ret, og på en eller anden måde har jeg alligevel fået rejst mig, og er gået videre. Noget med styrke, bilder jeg mig ind i dag, selv om jeg i situationen bestemt ikke følte mig særlig stærk. Noget med at den psykiske smerte langt oversteg den fysiske.

I dag var det anderledes. I dag lå jeg igen på operationsbordet, dennegang for at få fjernet en mindre og ufarlig ‘skavank’, i lokalbedøvelse. Jeg var mere skræmt og bekymret forud for indgrebet end jeg før har været, og både læge og sygeplejerske bemærkede at jeg var bleg, og de tog højde for at jeg ikke skulle besvime undervejs. Den søde sygeplejerske stod ved siden af mig og holdt mig på armen mens hun småsnakkede. På et tidspunkt bad lægen om at få rettet på en dims, og sygeplejersken gik kortvarigt væk. Dér, lige dér, blev jeg utryg, og hørte mig selv sige: “uh, jeg kan mærke at du ikke skal gå for langt væk.”

Hun kom hurtigt tilbage, men de vel ca. 17 sekunder var meget, meget lange. Og utrygge. Store, stærke mig var pludselig blevet lille, bange mig. Med behov for en voksen, der kunne holde mig i hånden.

Jeg er hende evigt taknemmelig for sin omsorg og overskud, og for at tage en voksen, bleg, surt udseende dame med blålige totter i håret under sin vinge ❤️

2 thoughts on “Store, stærke mig …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *