Brødrene Løvehjerte

Jeg tænkte at det var tid til at læse Brødrene Løvehjerte for smølfen. Men måske var det for tidligt at begynde på det med min lille, følsomme dreng – min følsomme dreng, der uden videre spiller skydespil, hvor det gælder om at myrde de andre. Men “de andre” i skydespillet har ikke brødre og mødre, eller bor på en slagbænk i et køkken, og er syge og skal snart dø.

Smølfen kravler helt ind under huden på mig, og spørger om Tvebaks mor ikke bliver ked af det. Og jo, det gør hun … og jeg martres af at historien ikke levner moderen lykke.

Men nu er jeg begyndt.

2 kommentarer til “Brødrene Løvehjerte”

  1. Åh, Brødrene Løvehjerte <3

    Jeg mindes at det var en skolevenindes mor, der læste den høj for os. Og vi så den vist også på et tidspunkt. Jeg mindes dog ikke at jeg så den helt færdig. Det billede, der blev ved med at dukke op på nethinden de næste mange år, var de blomstrende træer. Selvom stemningen var sørgelig, var de blomstrende træer et smukt univers som fodrede mine dagdrømme.

    Jeg genså filmen for få år siden, men jeg bliver ved med kun at se de blomstrende træer for mig.

    1. Det kan jeg genkende ❤️
      Og heldigvis blev stemningen bedre efter vi kom gennem de første, tunge afsnit. Så meget, at han helt selv kom og bad om vi ikke nok kunne læse lidt mere midt på eftermiddagen 😊

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *