Min ladestation

Det er her, jeg sidder, når jeg skriver.  I en arvet lænestol, med et arvet færøsk sjal, min arvede bogreol og en spritny klemspot, da jeg ellers famler efter tasterne i blinde, når mørket falder på – og det gør det jo tidligt i denne tid. I vindueskarmen står der enten caffee latte, lakridste eller saftevand, og der ligger næsten altid en bog og/eller en mobil. Og mindst en perleplade, som skrumpen har lavet til mig, og som bliver brugt som bordskåner. Eller vindueskarmskåner, må det vel hedde.

Her er simpelthen så rart at være. Jeg kan mærke min mormor, min farmor, den fædrende gård, og ikke mindst roen indfinde sig, når jeg sidder her. Lige pt. har jeg kun en fin Trip Trap trappestige som fodskammel, men jeg ønsker mig en puf i julegave. Gerne en genbrugs-en, hvor jeg selv kan brodere et nyt betræk med en regnbueenhjørning på – altså ikke fordi jeg hverken kan brodere, hækle eller strikke, men det kunne jo være skægt at prøve 🙂

Når det ellers er lyst udenfor har jeg en fantastisk udsigt ud over min have, som langsomt er ved at blive forvandlet til en skøn oase, med fine detaljer – takket være min “slotsgartner”. Her er simpelthen perfekt at sidde, både med en kop kaffe i morgensolen, og med en kop te om aftenen. Jeg har faktisk mere eller mindre opgivet min kontorplads oppe på kvisten, fordi her er så meget hyggeligere.

Det er nærmest sådan en slags ladestation for nær-udbrændte mødre.

Udsigten. Og det er vores have helt ned til de høje granner bagerst til venstre.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *