Tanker fra hvilestolen

“Du er en af heltene,” sagde en veninde til mig forleden, “fordi du står dér i frontlinjen og råber STOP.” Vi talte om at det samfund, vi har skabt os, er ved at ødelægge os med stress, angst og mange andre overbelastningssymptomer, og det, at jeg har måttet trække håndbremsen inden det stak helt af, er et signal helt ude på frontlinjen.

En anden ven kaldte mig et “indikatordyr”. I søer med stabile økosystemer findes der nogle små dyr, som skrider som de første, når der bliver ubalance i ting. Og her var sammenligningen at jeg – som et andet pH-følsomt dyr – forsvandt, og dermed er min forsvinden et sikkert tegn på at der er noget, der er råddent i Danmark.

Jeg føler mig nu ikke særlig helteagtig. Når jeg kigger rundt i landskabet findes der enormt mange mennesker, der er hårdere ramt end mig. Sygeplejesker fx. Eller pædagoger. Som allesammen arbejder under urimelige forhold med så få resourcer til rådighed, at det er uartigt. Hvordan kan vi være så rige, og samtidig så fattige?

Jeg synes vi skulle lave en trivselsdag. En national trivselsdag, hvor alle skal mingle med andre faggrupper, og hvor vi skal debattere om vi har det liv, vi ønsker os – og hvad vi kan gøre anderledes. Sådan at ingen skal slides op af deres arbejde, hverken fysisk eller psykisk.

Politikere ingen adgang.

Foto venligst udlånt af internettet.

2 kommentarer til “Tanker fra hvilestolen”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *