“Jeg holder af hverdagen …”

Så var vi tilbage i hamsterhjulet igen. Med travle arbejdsdage, madpakkesmøring og hente-bringe-ræs, en træt 7-årig, en overstadig, understimuleret cocker-locker, og to trætte forældre. Som klapper sammen ved synet af sofaen.

I ferien havde vi tid. Tid til at snakke sammen, spille sammen, være sammen, spise is sammen og sidde under parasollen uden at sige noget sammen. Nu når vi knapt at veksle tre ord med hinanden, og det meste kommunikation består af sms’er og korte telefonsamtaler i kategorien “Husk hundemad!” til “Har du set barnets sandaler?”

Ingen af os har kræfter til noget, dér sidst på dagen. Ingen af os orker madlavning, oprydning, vasketøj eller at spille med knægten, og det er med slæbende fødder vi får frembragt et eller andet spisbart, mens vi håber den anden tømmer opvaskemaskine.

Weekenderne går med at sove ud. Hvis vi skal noget, må det kun være den ene dag, for ellers er der ingen kræfter mandag morgen – og så er der bare uendeligt langt til fredag.

Selv om vi begge to er glade for vores jobs, og vi elsker vores søn højt, så er det et hårdt liv. Et liv hvor vi giver afkald på meget – selv om der også er meget mening og indhold. Selv savner jeg RIGTIG meget mine venner udenfor jobbet, og at kunne gå til noget, bare én gang om ugen. Og at kunne klare at skulle noget to dage i en weekend uden at brænde sammen.

Er det bare alderen, der trykker, eller er der lys forude ..?

11 kommentarer til ““Jeg holder af hverdagen …””

  1. Ach, the story of my life. Jeg ved sgu’ ikke om der er håb forude; vores hamsterhjul kører stadig for Gud ved hvilket år i træk derudaf for fuld blæs, og jeg ved ikke om det nogen ende ville tage. Jeg ville ønske, at jeg skrev noget opmuntrende. Noget, det indgød håb. Et eller andet positivt. Men sorry: Vi er også fanget i hverdagsfælden. Og hverdagen kan være en bitch.

    1. Man fristes til at spørge:”Is it worth it?” Af og til overvejer jeg om vi ikke skulle hoppe med på minimalbølgen og bo i en ombygget skurvogn, så vi havde råd til at arbejde mindre. For det er jo NU, det er her – livet. Vi kan ikke vide om vi er her i morgen. I mellemtiden er vasketøjet ved at spise matriklen til morgenmad …

  2. Jo, hamsterhjulet kører da, og om det bliver bedre? Måske ikke, men man vænner sig til det. Sådan er det. Det er en stor del af livet. Men det er nok vigtigt at prioritere en enkelt ting ‘at gå til’, et lille lyspunkt i ugens løb.

    1. Svaret er i hvert fald ikke at blive hjemme altid. Så går man da helt ud, menneskeligt. Jeg har selv været afsted hele weekenden til et børnedyrskue – megahyggeligt, fantastiske oplevelser, grin og sjove mennesker, og pluspoint på den sociale konto. Desværre også minus på energikontoen :-/

  3. Jeg kan bliver ked af det, når jeg læser dit indlæg Line. For det burde da ikke være sådan? Jeg er med på, at overskud kan være svingende, men det lyder meget som om, at du allerede nu er tæt på noget stress…
    Jeg håber, du snart får lidt overskud på kontoen. Måske til bare at lave noget med nogle veninder (en kop kaffe bare) én aften hver 14. dag.
    Kh. Birgitte

    1. Årh, det synes jeg nu snart har været mønstret i et par år nu – og ja, jeg trænger til lidt luft i hverdagen. Jeg synes nu også vi er gode til at give hinanden “fri” til forskellige aktiviteter, vi orker bare ikke at gøre noget så tit.

      Jeg kender ikke lige løsningen …

  4. Hamsterhjulet er for real og forsvinder ikke uden at I gør noget aktivt for det.
    Ja, enten skal man vælge den minimalistiske stil, men den skal vælges med omhu. At fortsætte jeres nuværende livsstil (by, job og skole) fra en mindre bolig er ikke løsningen.
    Så går I bare hinanden på nerverne, fordi I ikke har noget ‘personal space’.

    For at slippe fri af hansterhjulet skal vi/man vælge ny karriere, enten hjemme eller langt færre timer, der giver mere frihed (tid OG økonomi) eller flytte til et andet land og starte helt forfra.

    Alternativt skal I bare lade tiden gå. Overskuddet vender (måske) tilbage. Jeg venter stadig, i min minimalistiske bolig……

  5. Jeg har laert at acceptere hamsterhjulet og har efterhaanden faeet en rytme ind.
    Men det er ogsaa ensbetydende med, at hverdagen er lig med arbejde og skole, lektier, madlavning, vasketoej, max 1 sportsgren pr person og max 1 dag med legekammerat.

    Og vi har det egentlig godt med at hverdagen er saadan – det blev saa meget lettere , da vi foerst accepterede det! Og saa nyder vi bare at vaere os i hverdagen – vi faar set hinanden, talt sammen og finder ro og overskud sammen. Men det kraever ogsaa at man kan noejes med det!

    Herhjemme ser en uge meget ens ud, men det er struktur og vi kan det paa rygraden (godt med et “skaevt” hoved) og det skaber mere overskud til at aendre/give muligheder:
    -der er dog lektier og madlavning hver dag!
    Mandag: Magnus svoemning
    Tirsdag: Sascha yoga
    Onsdag: vaske toej
    Torsdag : legekammerat
    Fredag: stoevsugning og familieaften eller nogle gange hygge med familie eller venner, hvis overskud er der.
    Loerdag: er vi sociale
    Soendag: lave madplan til naeste uge (goer det mens vi spiser morgenmad, alle byder ind og tager ansvar), indkoebsseddel bliver skrevet samtidig med madplan, handle til hele naeste uge, vaske sengetoej, ordne badevaerelse (det lyder af meget, men vi er faerdige senest kl 13), og en tur ud i det blaa om eftermiddagen eller vaere sociale, dog kun frokost og eftermiddagskaffe, saa vi kan vaere klar til mandag morgen.

    Maaske det lyder kedeligt, men strukturen er med til at skabe overskud. Kalenderen siger, at vi paa tirsdag aften skal til foraeldremoede, saa paa madplanen skrives rugbroed til aftensmad og ellers minus yoga. Paa fredag har jeg tidligere fri, saa der kan jeg koebe foedselsdagsgaver (til naeste loerdag) og lave lidt ekstra god aftensmad.

    Og saadan koerer hamsterhjulet bedst for os. Men det hele kraever en accept af hverdagen og at vi ikke behoever det moderne familieliv, men blot nyder hinanden og livet i nuet.

    1. Nogle gange er faste rammer bare det bedste, der findes <3 Især når man så ikke skal bruge tankekræfter på at beslutte om man nu kan dit eller dat. For det er besluttet på forhånd 🙂 Og som du skriver, så kan man også nyde at være i det.

      Vi øver os i at blive bedre til det, hver dag ...

      1. Jeg elsker at min hverdag er i rammer, fordi som du skriver, skal jeg ikke bruge tid på, hvad det er der skal gøres hvad og hvornår, og jeg skal heller ikke dreje hovedet for at finde på aftensmad 😉. Vi øver os også stadig, og en skønne dag giver øvelsen måske følelsen af mestring af hverdagen.
        Lige nu giver hverdagens rammer mig i hvert fald muligheden for bare at sidde og glo på altanen 👍🙏🙏🙏

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *