To sider af samme person

Det er ingen hemmelighed at tilværelsen har kastet mig ud i nogle vilde faldskærmsture uden faldskærm, og at jeg i den grad har taget nogle knubs ved de ublide landinger, som jeg kun har klaret takket være mine nære og kære. Det er heller ingen hemmelighed at jeg – ved et tilfælde – kom ind i skoleverdenen, sådan nærmest ved en håndbremseparkering midt i et af de frie fald, og fandt ud af at jeg faktisk trives ualmindelig godt med at undervise, og at jeg herigennem kom i god kontakt med min basale grundviden om alle de naturvidenskabelige fag – hvilket igen har givet mig en masse AHA-oplevelser, og en højere forståelse af livet, universet og alting (dén indsigt ramte pudsigt nok i det år, hvor jeg fyldte 42 *host*geek*host*).

Men altså. Hvor meget jeg end elsker min nye fagområde, og alt hvad det medfører af rummelighed, omsorg, sociale kompetencer og medmenneskelighed, så hænder det at jeg føler et voldsomt stik af savn i forhold til min gamle tilværelse som agronom (for den uindviede: kandidat i landbrugsvidenskab fra Landbohøjskolen. Ja, sådan hed det dengang i det forrige årtusinde). Det sker, når jeg ser mine studiekammerater fra dengang tjekke ind til Agromek, Plantekongres eller på efteruddannelser i enzymers betydning for metanudledningen hos drøvtyggere – eller hvis jeg selv får sneget mig ind til et arrangement om den nyeste viden indenfor biotek. Fårk, hvor jeg savner at nørde i molekylærbiologi og fysiologi!

Her er det så at jeg minder mig selv om at sådan VAR min tilværelse som agronom jo ikke – den bestod mest af forvaltning efter love og regler, skrivning af laaaaange, juridisk-tekniske rapporter som ingen læste eller forstod, men som var et juridisk krav for at opfylde forvaltningen, og forsvindende lidt om molekyler eller enzymer. Altså meget lidt. Som i – nærmest ingenting. Og jeg ville alligevel have siddet og haft ondt i videnskabssjælen til det arrangement om biotek, jeg var til forleden, og følt at jeg lavede for meget papir, og for lidt forskning.

Så hvad gør en klog for at få stimuleret sit behov for molekyler og syntesebiologi? Tja, jeg har endnu ikke fundet den kloge, der kan svare på det – men i første omgang har jeg sat mig for at følge nogle af de undervisningsforløb om biotek, som Biotech Academy på DTU har lavet specielt til grundskolen. Og forhåbentlig få koblet mig på nogle spark-mås forskere og studerende, der kan fylde på min ivrige tørst efter nørdeviden, og spændende ting at læse.

Foto venligst udlånt af internettet

2 kommentarer til “To sider af samme person”

  1. Kunne du ikke lave et “nørde”biotek hold i udskolingen?
    Tænker nogle elever vil elske at få en mere dybdegående viden, prøve af og nørde lidt med tingene. Og det skal siges, at jeg er jo fan af at nørde, fordi det er genialt at nogle kan rode, undersøge, være nysgerrige på, prøve af, udvikle osv, fordi de bare brænder for det. Vi har mange unge, der higer efter viden og udfordring.
    På Magnus’s skole er der f.eks. et Mat+ hold, og Maya har jo bl.a. været tilknyttet Talent Camp i både engelsk og dansk.

    1. Jo – og det får jeg forhåbentlig til næste år ? Det var bl.a. en af grundende til jeg tog afsted – så jeg kunne hente inspiration til emner ?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *