Linedanser Classic

Endelig blev det sommer, sol, og vi kunne kaste vores hvide arme og ben rundt i solskinnet, mens vi løb rundt i skoven, gravede have, eller bare spiste is nede hos Emils i Sorø.

Så det gjorde vi (jeg) så, nærmest non-stop i 14 dage nu, og så er det regningen venter: halsbetændelse, snot og feber. Ynk, ynk.

Sådan en type er jeg nemlig; hvis jeg er alt for aktiv ude og inde, både fysisk og mentalt, så knækker kroppen sammen i sygdom, hvis jeg ikke selv husker at holde pause. Og det er dælme svært at holde pause, når nu det hele vælter op af jorden, alting skal sås til i haven, ukrudt skal fjernes, og … og så er der lige al den ude-træning, som jeg er kommet bagud med hele vinteren. Altsammen skal indhentes NUUUU!

I det hele taget er jeg sådan en type, der har et større søvn- og hvilebehov end gennemsnittet, hvilket godt kan betyde at jeg må rive hele dage ud af kalenderen, hvor jeg skal sove og lave ingenting. Ellers brager jeg helt ned på både den fysiske og den mentale konto, og bliver både syg og får en ualmindelig kort lunte. Det er værst om vinteren, men selv når det er skønt og sommerligt udenfor, kan jeg sagtens trænge til en ordentlig hviledag (eller to) for at hænge sammen.

Det betyder også at jeg ikke kan overkomme det samme som andre – hvilket betyder at vores hjem til stadighed ligner et bombenedslag, og haven er et vildnis frem for det paradis, jeg så for mig, da vi købte stedet. I mange år har jeg lidt under at jeg ikke var lige så god som alle andre til at rydde op, gøre rent, holde hus og have, men er nået frem til en erkendelse af at jeg ikke kan overkomme det samme som gennemsnittet. Når jeg prøver, så er det jeg ramler ned med sygdom og udmattelse, og endnu en følelse af nederlag. Øv bøv.

Kunsten er at kunne være kærlig mod sig selv, selv når jeg ikke synes jeg kan nå målet om det rimeligt ryddede hjem og den præsentable have, og jeg altid starter med at undskylde dybt for nye mennesker, jeg inviterer indenfor. Ja, jeg er sågar mere eller mindre holdt op med at invitere nye mennesker hjem, da jeg selv er flov over hvordan her ser ud – og er samtidig ude af stand til at generere den energi og det overskud, der skal til at få bunkerne til at makke ret.

Men lige nu, i disse dage, må jeg lide under endnu engang ikke at have givet mig selv den nødvendige hvile, og sluge den bitre kamel, det er, at ligge og kigge på det pæne vejr, mens jeg kan høre ukrudtet i haven, der holder abefest.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *