At være praktisk ubegavet

I undervisningsverdenen opererer nogle med begreber som “bogligt begavet” og “praktisk begavet” (jeg foretrækker selv begrebet “elever”). Men for lige at blive i den sfære, så kan jeg – uden at ryste i bukserne – godt afsløre at jeg er det, man må kalde “praktisk ubegavet”.

Det betyder at jeg ikke er meget bevendt, når der skal renoveres huse eller bygges haveskure, og jeg fungerer bedre som køkkenskriver end som kok (jo, jeg kan godt finde ud af at lave mad – det tager bare lang tid 😉 )

Men det har også andre bagsider. Fx er jeg bare ikke god til at gennemskue hvad der lige skal gøres, når vi er ved at gøre klar til forældremøde for 7. årgang. Jeg kan ikke lige gennemskue at der mangler tallerkener/gafler/servietter/stole/andet, sådan at jeg finder tingene frem af mig selv. Jeg ender altid med at være hende den lidt ubehjælpsomme, klodsede type, der virkelig ikke kan tage initiativ, og som skal sættes i gang med alting. Over tid er jeg dog blevet bedre til at informere mine medmennesker om at det vil være en god ide, hvis de giver mig en målrettet, konkret opgave, og så en ny bagefter. Så er alle nemlig mere glade, og jeg står ikke tilbage med oplevelsen af at være “forkert”.

En anden bagside er når mængden af forskellige praktiske gøremål hober sig op. Det kan fx være mængden af rod i huset, som jeg ikke kan overskue – jo, jeg kan godt finde ud af at rydde op og smide ud, men jeg ved bare ikke hvor jeg skal begynde, eller hvad jeg skal gøre med mængden af overskudsting, som ikke har en fast bopæl i et skab eller på en hylde.

Det er også i min ellers højtelskede have … Jeg har massevis af ideer til hvordan jeg gerne vil indrette den, og vilde ideer om frodige staudebede og lækre hjemmedyrkede grøntsager, men ideerne står i kø – og jeg kan ikke beslutte mig for hvilken ide jeg skal gå med.

Derfor: jeg ender med at bruge timevis med at vandre hvileløst frem og tilbage, mens jeg snakker med mig selv, får fjernet én bunke ét sted fra, men får dannet tre nye et andet sted. Jeg begynder at grave i ét hjørne af haven, mens haveredskaber og bunker af opgravet ukrudt ligger et andet sted, fordi jeg ikke lige ved hvor jeg skal gøre af dem. Ofte går jeg i stå med projektet, fordi jeg ikke helt kan beslutte mig for hvordan det skal ende – og så går jeg i gang et andet sted.

Resultat? Rod alle steder, ufærdige projekter overalt. Og mig, der simpelthen har mistet overblikket.

Til gengæld er jeg mega-go’ til naturvidenskab 🙂

4 kommentarer til “At være praktisk ubegavet”

  1. Det kender jeg godt. Især det med ting i hjemmet, der flyttes rundt i det uendelige, fordi det ikke har en fast plads, men også at have flere påbegyndte, halvfærdige projekter igang, og fire tusinde nye idéer i hovedet. ??

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *